Jeg gik ind i politik for fire år siden, fordi jeg var bekymret – som mor til tre piger, der går i skole i vores kommune. Hverken de eller jeg oplevede, at kvaliteten af vores skoler er høj nok. Eleverne i Rudersdal kommune bliver dårligere til dansk og matematik, og flere og flere børn kan ikke lide at komme i skole.

I dag er skolesammenlægningerne en realitet, og alligevel står vi med mange af de samme udfordringer på skoleområdet i Rudersdal kommune. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget.

Den vigtigste person i hvert klasseværelse er hverken dit eller mit barn – det er læreren, som bør være udgangspunktet for at løfte kvaliteten af vores skoler. Helt centralt er, at vi kæmper med at tiltrække lærere.

Efter pandemien valgte mange at have arbejde tættere på hjem, og det påvirker stadig konkurrencen om at få lærere til vores skoler i Rudersdal kommune. Med skolesammenlægningerne gjorde vi det endnu sværere at rekruttere, fordi kultur og tradition på den enkelte skole tager tid at bygge, og fra forskning ved vi, at skolers kultur tiltrækker lærere.

Men i dag er der ikke samme plads til, at hver skole har sin særegne kultur. Blandt andet fordi skolelederne styrer større, sammenlagte skoler. Man gik efter en besparelse i ledelseslaget, men i stedet er der nu ansat et nyt lag mellemledere til at administrere de tidligere selvstændige skoler, og hermed opstår problemet at mellemlederen sjældent har mandat til at skabe den kultur, der netop vil få lærere til at pendle til vores kommune.

Jeg tror ikke på en enkel løsning, for der er tale om et mangefacetteret problem. Samtidig mener jeg, at vi politikere ofte gør tingene værre ved at blande os.

Helt overordnet bør vi udvise mådehold og forståelse for, at mange forældre, lærere og børn hellere vil en skole, hvor vi politikere giver større plads til skolernes egen kultur. Vi politikere skal gøre os umage ved at handle minimalt med maksimal effekt. Derfor foreslår jeg at tage udgangspunkt i klassens vigtigste person.

Problemet for mange lærere i undervisningssituationen er, at de i dag står med en større gruppe elever end før. Min politik er, at vi indfører en to-lærer-ordning i Rudersdal kommune.

To voksne i et klasselokale med 26 børn løfter trivslen, løfter indlæringen i dansk og matematik, for piger og for drenge, for de fagligt stærke og mindre stærke elever, på tværs af klassetrin.

Så hvorfor var det ikke den vej, man valgte at gå for mange år siden, da skolepolitikken skulle udvikles i Rudersdal kommune? Svaret fra flertallet er – stadig – økonomi. Men det tenderer faktisk at være forkert.

Udgiften til bare en enkelt udfordret en elev, der tabes af den almene folkeskole og må over i det specialiserede skolesystem, kan være dyrere end en tolærerordning. Forskningen viser, at en ekstra voksen i klassen netop kan være den faktor, der gør, at eleven bliver i sin folkeskoleklasse, fordi den ekstra resurse er fokuseret her.

Forstå mig ret, den specialiserede skole er en vigtig del af vores samlede skolesystem. Mit sigte er, at vi rykker balancen og prioriterer resurser, der i dag går til specialområdet, til at hjælpe de præcis samme børn med en tolærerordning i Rudersdal kommune.

Det er også veldokumenteret, at der er forskellige effekter af, om denne anden voksen er uddannet pædagog, lærer eller ufaglært, og hvordan ordningen i øvrigt udformes i praksis. Men den samlede effekt for de udfordrede elever samt klassen som helhed er, at en tolærerordning kan blive den bedste løsning for alle.